FÆLLES BIBLIOTEKSSYSTEM – SB og AU

Efterårsstatus oktober 2011

Oprydning i det fælles system:
a. Opstillingsangivelser for tidsskrifter på fase-2-bibliotekerne (bug 2047) er nu synlige i Search, dvs. den første af prioritet-1-opgaverne er hermed løst.

b. Search har i øvrigt gennemgået en grundig efterårsrengøring, som man måske har opdaget? Ellers fremgår det af Driftsstatus.

c. Udsendelse af påmindelser (bug 1706) er meget tæt på at være klar. Der bliver givet yderligere information til såvel bibliotekerne som slutbrugerne, så snart vi kan sætte en dato på idriftsættelsen.

d. SBINS-ordningen vil blive neddroslet kraftigt (bug 2396), som tidligere aftalt, men det vil være nødvendigt at bevare en ordning for de brugere, som i dag ikke har mulighed for at benytte et af AU-bibliotekerne og som har ret til at få udbragt materiale. Denne ordning vil blive administreret via SB, dvs. AU-bibliotekerne vil ikke blive berørt af den. Det kræver nogle yderligere undersøgelser, bl.a. omkring brugerregistret, som ikke er færdige endnu. Her vil også blive informeret yderligere, så snart vi kan sætte datoer på.

e. Opgaver i forbindelse med kassation er der efterhånden mange af, og den usikre situation med mulige og umulige biblioteksflytninger er jo ikke blevet anderledes. I forbindelse med kassation udvikles der forskellige værktøjer, som heldigvis også kan bruges i andre sammenhænge, så indsatsen kommer flere tilgode.

f. Århus Tekniske Bibliotek er på vej ind i det fælles system og de første datakonverteringer skulle have været gennemført i uge 41, men teknikken drillede (igen), så det sker først i uge 42. Der har også skullet træffes beslutninger om fjernlånsopsætning og forholdet mellem de delvis sammenbragte børn fra bibliotekerne på Katrinebjerg og på Dalgas Avenue. Bofællesskaber er sjældent ukomplicerede…

Næste styregruppemøde er den 17. november 2011.

 

Written by Lou Næraa

14. oktober 2011 at 13:38

Lagt i Uncategorized

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.