Styregruppemøde, SBINS og opgavestatus
Møde i styregruppen 17.11.2011
Der er forslag om behandling af bl.a. følgende punkter:
- Gensidig orientering (flytninger af materiale fra ARTS, det nye AUL)
- Status på DPB samt AU som helhed
- Brugergrænsefladen:
- – a. Brugerundersøgelsen
- – b. Ny Search
- – c. Mobilitet (Mobiladgang til Search)
- – d. Online betaling
SBINS
Hvis alt går efter planen, ændres SBINS-ordningen fra og med den 19. december 2011. At det netop bliver denne dato, skyldes, at der i forvejen skal ændres i Aleph-konfigurationen, når ATB skal ind i fællessystemet. IT-drift vil gerne samle større ændringer på så få kørsler som muligt og slår i dette tilfælde flere fluer med et smæk.
Den endelige køreplan, incl. informationsaktiviteter, bliver fastlagt den 23. november og umiddelbart efter bliver bibliotekspersonalet på AU og SB orienteret.
Opgavestatus
Som nogen forhåbentlig har bemærket, er der blevet løst rigtig mange opgaver på det seneste:
- Der er lukket 129 bugs i alt vedr. AUKAT og/eller UDPB siden 1.7.2011.
- Der er åbnet 104 bugs i samme kategori og tidsrum, hvoraf de 32 også nåede at blive lukket igen.
- Der er p.t. 124 åbne bugs i denne kategori.
Lige nu er næsten alt dog sat på stand-by til fordel for flytningerne på Sprogbiblioteket og Ringgadebiblioteket. Det ser ud til, at vi vil kunne holde fællessystemet opdateret nogenlunde i takt med at materialerne flyttes rundt.
Opgradering af Aleph
Opgradering til seneste version kommer til at tage længere end beregnet, da vi er nødt til at vente på version 21 – version 20 kommer ikke i dansk udgave.